Så har jeg forladt Camp Duncan. I går var den allersidste dag ud af en lang og spændende sommer. Vi fik sendt alle camperne fra teen-camp hjem, og så havde vi lidt tid sammen, inden folk begyndte at drage af. Rona havde købt pizza til os, og vi fik vores staff gave - billeder af vores forskellige hyttegrupper, et tæppe og en drikkedunk med logo på. Bagefter så vi slideshow fra sommeren der gik, og så var der ikke meget andet tilbage end at tage afsked.
Det er godt nok underligt at tænke på, og jeg tror ikke helt jeg har forstået endnu, at de mennesker jeg har arbejdet så tæt sammen med i 2½ måned nu bliver spredt ud over hele jorden bogstaveligt talt. Selv er jeg også på vej retur til Danmark lige straks. Jeg er ved at pakke mine sidste ting, og om nogle timer er jeg på vej tilbage over atlanten den modsatte vej af hvad jeg rejste for fire måneder siden. Jeg kommer til at savne mine nye venner og Camp Duncan, men jeg glæder mig rigtig meget til at gense alt det derhjemme igen!
søndag den 9. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar