Tiden går og går - somme tider hurtigt - og somme tider knap så hurtigt. Sidste uge var super god. Min hytte var rigtig skøn, og det blev bare bedre for hver dag. Selvfølgelig er der altid småting, som kunne være bedre, men generelt var de bare så søde og gode ved hinanden og ved mig og min medcounselor.
Onsdag havde vi temadag, og der var spydag på programmet. En eller flere ukendte gerningsmænd havde stjålet alle de flag, som normalt hænger i campens main lodge. Dagens opgave var naturligvis at finde ud af hvem, der havde stjålet flagene, og så i sidste ende at finde dem igen. Formiddagen stod på træning for, at vi alle kunne blive uddannet til spioner. Der var øvelse i at bryde koder, komme gennem forhindringsbaner, huske genstande, læse fingeraftryk mm. Efter frokost skulle den egentlige jagt så igang. Den første ledetråd viste sig imidlertid at befinde sig midt ude på søen, hvilket betød at alle os counselors skulle deltage i et kanoræs med camperne som heppere. Vi lagde ud i fin stil, men da vi kom ud midt på søen kom der pludselig en anden kano imod os med to af vores konkurrenter råbende: "vi rammer jer, vi rammer jer, undskyld, undskyld". Væk var de, og der lå vi og flød rundt i vandet som gode eksempler på, hvorfor man har redningsvest på. Efter lang tids kamp blev vi endelig halet om bord i redningsbåden sammen med andre forulykkede, og vi kom ind og kunne for alvor komme i gang med jagten. Vi løb rundt på campen og udspurgte den ene mistænkte efter den anden, inden vi endelig fandt frem til rette vedkommende. Om aftenen gik jagten så på flagene, som vi endelig fandt og fik tilbage hvor de hørte til. Det var en super sjov og veltilrettelagt dag, så tiden fløj afsted.
Torsdag lige efter frokost kaldte Rona, vores campdirector, alle os counselors ud til møde. Hun fortalte os at den næste camp, astmacamp, netop var blevet aflyst pga svineinfluenzaen. Eftersom vi nærmest ingen nyhedder får på lejren troede jeg egentlig at influenzaen var et overstået kapitel, men åbenbart ikke. Faktum er i hvert fald, at vi nu har fri indtil på søndag. Ind imellem har de amerikanere hvis lidt en tendens til at overreagere. Når sådan noget sker går tiden noget langsommere, for nu skal vi jo selv finde ud af hvad vi vil tage os til. Selv om det kan være rigtig hårdt kun at have fri en time i døgnet i løbet af en campsession, så ved man da i hvert fald at tiden går med noget. Nå men det går nu nok. Lige nu besøger jeg nogle venner, og i morgen tager jeg til Chicago med nogle fra campen.
I lørdags var det 4.juli, hvilket jo er en kæmpe festdag herovre. Jeg var til en gratis koncert og fyrværkeri om aftenen. Det var vildt flot, og bragede så voldsomt, at vi kunne mærke rystelserne. I går og i dag har jeg stort set bare slappet af og lavet ingenting, det er nu også ret dejligt at have tid til det. Her til aften løb jeg mig en tur og tog en dukkert i poolen i mine venners baghave - noget mere lækkert end lejrens sø. Nu vil jeg til at sove, for man kan godt blive helt søvnig af at lave ingenting.
Onsdag havde vi temadag, og der var spydag på programmet. En eller flere ukendte gerningsmænd havde stjålet alle de flag, som normalt hænger i campens main lodge. Dagens opgave var naturligvis at finde ud af hvem, der havde stjålet flagene, og så i sidste ende at finde dem igen. Formiddagen stod på træning for, at vi alle kunne blive uddannet til spioner. Der var øvelse i at bryde koder, komme gennem forhindringsbaner, huske genstande, læse fingeraftryk mm. Efter frokost skulle den egentlige jagt så igang. Den første ledetråd viste sig imidlertid at befinde sig midt ude på søen, hvilket betød at alle os counselors skulle deltage i et kanoræs med camperne som heppere. Vi lagde ud i fin stil, men da vi kom ud midt på søen kom der pludselig en anden kano imod os med to af vores konkurrenter råbende: "vi rammer jer, vi rammer jer, undskyld, undskyld". Væk var de, og der lå vi og flød rundt i vandet som gode eksempler på, hvorfor man har redningsvest på. Efter lang tids kamp blev vi endelig halet om bord i redningsbåden sammen med andre forulykkede, og vi kom ind og kunne for alvor komme i gang med jagten. Vi løb rundt på campen og udspurgte den ene mistænkte efter den anden, inden vi endelig fandt frem til rette vedkommende. Om aftenen gik jagten så på flagene, som vi endelig fandt og fik tilbage hvor de hørte til. Det var en super sjov og veltilrettelagt dag, så tiden fløj afsted.
Torsdag lige efter frokost kaldte Rona, vores campdirector, alle os counselors ud til møde. Hun fortalte os at den næste camp, astmacamp, netop var blevet aflyst pga svineinfluenzaen. Eftersom vi nærmest ingen nyhedder får på lejren troede jeg egentlig at influenzaen var et overstået kapitel, men åbenbart ikke. Faktum er i hvert fald, at vi nu har fri indtil på søndag. Ind imellem har de amerikanere hvis lidt en tendens til at overreagere. Når sådan noget sker går tiden noget langsommere, for nu skal vi jo selv finde ud af hvad vi vil tage os til. Selv om det kan være rigtig hårdt kun at have fri en time i døgnet i løbet af en campsession, så ved man da i hvert fald at tiden går med noget. Nå men det går nu nok. Lige nu besøger jeg nogle venner, og i morgen tager jeg til Chicago med nogle fra campen.
I lørdags var det 4.juli, hvilket jo er en kæmpe festdag herovre. Jeg var til en gratis koncert og fyrværkeri om aftenen. Det var vildt flot, og bragede så voldsomt, at vi kunne mærke rystelserne. I går og i dag har jeg stort set bare slappet af og lavet ingenting, det er nu også ret dejligt at have tid til det. Her til aften løb jeg mig en tur og tog en dukkert i poolen i mine venners baghave - noget mere lækkert end lejrens sø. Nu vil jeg til at sove, for man kan godt blive helt søvnig af at lave ingenting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar