Jeg sidder i min seng onsdag aften efter endnu en endt temadag. Dagens tema var international dag, så det var forholdsvist nemt at klæde sig på til. Med min rød-hvide landsholdsbluse følte jeg mig i hvert fald godt udstyret.
Formiddagen gik med mission impossible, Det går ud på, at hvert hold får udleveret en tallerken inddelt i en masse rum. Opgaven er så at få udfyldt alle rummene med navne på forskellige lande. Dette gøres ved at man løber rundt til forskellige poster og udfører opgaver, hvorefter man få udfyldt et felt. Det hurtigste hold til at få udfyldt alle felterne vinder. Jeg var på en af posterne, så jeg slap for at løbe lejren tynd i denne omgang. Min post var leapfrog - spring over buk - hvor deltagerne skulle hoppe over hinanden. Det var en smule kedeligt at se 14 hytter gøre dette, men det var ganske afslappende, og det var rart.
Efter frokost havde vi den daglige rotation med boating, diabetesundervisning og pool. Her til aften var vi spillet dansk troldespil. Det galdt om at indsamle ti balloner gemt rund på campen og passe på fem vandballoner, mens trolde og kæmper rendte rundt og forsøgte at stjæle dem ved bla. at kaste vandballoner på counselorne. De hævder her, at det er noget vi spiller i Danmark, men jeg har nu aldrig prøvet det før. Efter troldespillet fik vi snack, som i aften var is med forskelligt til at komme ovenpå - den bedste snack.
Nu sidder jeg så i min seng og lytter til den heftigt larmende aircondition. Her til aften fik jeg besked om, at jeg er optaget på teologi, så det er rigtig dejligt. Jeg spekulerer på hvor mange der mon er blevet skuffede over deres svar fra universitetet her til aften, jeg håber ikke, det er alt for mange. Nu vil jeg lægge mig til at sove, for alle pigerne i min hytte skal testes ved midnatstid, så jeg kan lige nå at sove en god times tid inden.
torsdag den 30. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar