søndag den 24. maj 2009

Dansk atraktion

Jeg er tilbage hos Kevins familie i forstadsområdet - rigtig afslappende. Torsdag var Mike og jeg, som nævnt, på Chicago kunstmuseum. Der var propfyldt af mennesker, fordi der var åbning af en ny fløj i museet. Jeg så på malerier af Monét, Picasso og en masse andre døde mennesker. Efterfølgende kørte vi hjem til Mikes mor for at spise middag. Mikes mor bor i en seniorbolig i et lejlighedskompleks. Vi spiste aftensmad i kompleksets restaurent. Lederen af deres madordning er dansker, så han var meget begejstret for at møde mig. Mikes mor havde også fortalt flere af sine naboer om mig, og de var noget så begejstrede for at møde en dansk pige, så jeg var nærmest en superstjerne. Efterfølgende satte Mike mig af ved Kevin, og det som sagt her jeg er nu.

I går lavede jeg nærmest intet. Jeg løb en tur og trænede, men ellers tilbragte jeg stort set hele dagen med at slappe af. Dagen i dag har stort set været som igår. Kevin og jeg spiste frokost med hans mor, og på vej hjem forsøgte jeg at introducere Kevin til Lars Lilholt. Jeg har hørt, at han har haft koncert i Fredericia i aften, men jeg tvivler på, at Kevin har lyst til at komme til en af hans koncerter. De har ikke megen flair for det danske sprog, men jeg forsøger at lære dem det ved ind i mellem at slå over i dansk, det er lettere for mig, men det vanskeliggør en egentlig samtale. Nu skal jeg se Slumdog Millionaire, så håber jeg bare den er så god, som alle går og siger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar