Husk lige tandbørsten!

Jeg er kommet til Chicago, og befinder mig igen i en dejlig seng. Det lyder vist efterhånden som om, jeg tilbringer hele min rundrejse i forskellige senge. Dette er dog ikke tilfældet, men jeg har efterhånden formået at "sparke" en del børn ud af deres værelser, når jeg kommer på besøg.

Jeg forlod Dexter i torsdags efter en rigtig dejlig uge hos Katherine og hendes piger. Søndag var det mors dag, og Katherine og jeg var på turné først til hendes forældre, og senere til hendes tidligere svigerforældre. Katherines tidligere svigermor, Ardis, er vokset op på Camp Duncan, og hendes forældre er danske, så det var rigtig dejligt at møde hende. Søndag eftermiddag havde Katherines kæreste, Mark, grilparty for nogle af sine kollegaer fra Findland. Det var nogle spøjse mennesker, som insisterede på at sidde udenfor, til trods for både regn og blæst.

Mandag kørte Katherine og jeg til et sted, som hedder Greenfield Village. Jeg vil beskrive stedet som Den Gamle By i USA. Det var rigtig spændende at se, hvordan forskellige mennesker havde levet helt tilbage til nybyggertiden og så op til begyndelsen af 1900-tallet. De havde forskellige gammeldags værksteder i byen, og vi prøvede at arbejde med glas, så jeg har lavet en ganske fin lille glasblomst. Nu skal alle de danske glaskunstnere til at arbejde hårdt, hvis ikke jeg skal overtage deres levebrød, når jeg kommer hjem.

Tirsdag var en afslappet dag. Katherine og jeg var i Macys og kigge og købe en smule. Til dem der ikke ved det, så er Macys en amerikansk butik fyldt med diverse mærkevarer indenfor forskellige områder. Jeg sætter stor pris på Macys og har besøgt den både på Manhatten, i Brooklyn, i Ann Arbor og i en forstad til Chicago. Jeg har dog ikke købt så meget der, hvis jeg selv skal sige det.

Onsdag var vi ude og spise frokost med Ardis i en meget berømt diner, jeg havde nu aldrig hørt om den før, men skidt med det. Maden var god! Om eftermiddagen sad jeg og så lidt fjernsyn nede i stuen, og da jeg kom op på mit værelse, havde den ene af familiens hunde ædt mine natshorts. Jeg blev lettere iriterret, men den kunne ikke forstå, at den havde gjort noget galt - måske er det en af grundende til, at jeg ikke gider have en hund.

Torsdag pakkede jeg alle mine ting sammen og tog afsked med Dexter. Jeg tog et tog fra Ann Arbor til Kalamazo, hvor Mike hentede mig. Mike er katolsk præst i Chicago. Han var counselor på Camp Duncan i 1971 med min farbror og er blevet rigtig gode venner med min far. På vejen til Chicago ville Mike vise mig sin nieces college. Mike har imidlertid ingen gps og gav sig til at kigge på solen for at finde ud af hvilken vej vi skulle køre. Dette var ikke den mest effektive vejviser, så jeg besluttede at sætte min lid til et kort i stedet for, og endelig kom vi da frem til Saint Marys college og videre derfra til Chicago.

Fra torsdag til fredag sov jeg hos nogen fra Mikes menighed. Fredag kørte vi ud og så Camp Duncan, så nu ved jeg hvor jeg skal tilbringe min sommer. Det så rigtig dejligt ud, og nu glæder jeg mig endnu mere til at komme i gang. Efter campen kørte vi til et universitet, hvor Mike underviser. De eneste elever der er mænd, som vil være katolske præster. Mike mente en ung skandinavisk kvindes tilstedeværelse kunne distrahere hans elever, så imens han underviste fik jeg en guidet tur rundt på universitet.

Efterfølgende kørte vi ud til Mikes bror Kevin, og det er hos hans familie, at jeg har tilbragt de sidste par dage. Her er rigtig dejligt, så bortset fra at min tandbørste er forsvundet på mystisk vis, har jeg det rigtig godt her. Senere i dag kommer Mike og henter mig, og de næste par dage skal jeg opleve downtown Chicago, det er spændende at se, hvad den by har at byde på!