Se verden oppe fra

Jeg sidder i en lejlighed på 16.etage og kigger ud over Chicago og Michigansøen. Det er lidt tåget og skyet, så udsigten kunne være bedre, men det er er nu ikke så ringe. I går aftes lynede og tordnede det, det var virkelig flot at se på. Jeg har været her i Mikes lejlighed siden mandag aften. Jeg har den helt for mig selv, det er ret lækkert. Der er heldigvis elevator i bygningen, som har 27etager, men tro det eller lad være, igår eftermiddag gik jeg op af trapperne - det var ikke videre behageligt.

Mandag var det memorial day, en dag hvor man mindes faldne soldater, og døde i al almindelighed. Vi så en parade med forskellige skoleorkestre, militærbiler, almindelige biler mm. Det virkede ret tilfældigt sammensat, og jeg synes, det var lidt fjollet. Man skal måske være amerikaner for rigtigt at forstå det.

I går mødtes jeg med en dansk præst, Karen Elisabeth, som er gift med en amerikaner og har boet og arbejdet i Chicago i rigtig mange år. Hun var rigtig sød, og meget interessant at snakke med. Hun viste mig en bygning, hvor der er sten indmuret fra en masse forskellige bygninger verden over. Der var også en sten fra Kronborg eller Hamlets slot, som det her bliver kaldt. Efter mit møde med Karen så jeg på butikker i hovedgaden, indtil det begyndte at regne. Så tog jeg en bus hjem og GIK som sagt op af alle trapperne.

Indtil videre har jeg ikke de store planer for i dag. Jeg tror jeg tager den lidt med ro, for i morgen skal jeg ud på Camp Duncan, og der skal jeg helt sikkert få nok at se til. Jeg glæder mig til at komme i gang, og møde alle dem, som jeg skal arbejde sammen med i de næste to måneder.